Sådan kombinerer du elbil lader hjemme med dit solcelleanlæg

Forestil dig en lun forårsdag, hvor solcellerne på taget sender strøm ned gennem kablerne, og din elbil står klar i indkørslen. Du kan næsten høre pengene klirre i sparegrisen, hver gang endnu et kilowatt­-time rammer batteriet – helt uden at koste dig andet end det lys, der alligevel rammer taget.

Med en intelligent ladeboks, der taler samme sprog som dit solcelleanlæg, kan du forvandle hver solstråle til gratis kilometer på vejen. Resultatet? Lavere elregning, mindre CO₂-aftryk og en husstand, der bruger sin egen grønne strøm frem for at sende den ud på nettet for få ører pr. kWh.

Men hvordan får du de to teknologier til at spille perfekt sammen?

• Hvilken ladeboks skal du vælge, hvis du vil udnytte hver eneste watt fra taget?
• Hvad betyder husets hovedsikringer, faser og kabeltræk for den maksimale ladehastighed?
• Og kan du virkelig spare penge hele året, selv når vintermånederne byder på grå himmel og tændte forlygter?

I denne guide på Startkabler.dk dykker vi ned i alt fra dimensionering og installation til smart styring og fremtidige udvidelser som hjemmebatterier og V2G. Spænd hjelmen, lad batteriet op – og lad os komme i gang!

Hvorfor kombinere ladeboks og solcelleanlæg?

At lade elbilen med egenproduceret solstrøm er én af de mest effektive måder at sænke både køreomkostninger og klimabelastning på. Når din ladeboks taler sammen med solcelleanlægget, begynder strømmen bogstaveligt talt at koste nul kroner i de timer, hvor solen skinner – og det kan mærkes direkte på elregningen.

Hovedfordelene kort fortalt

1. Billigere kilometerpris
   Når bilen lades, mens panelerne leverer strøm, undgår du nettariffer og elafgifter på den del af forbruget. Selv en lille boliginstallation på 4-6 kWp kan dække langt de fleste daglige kørselsbehov i sommerhalvåret.
2. Grønnere kørsel
   100 % solstrøm reducerer CO₂-aftrykket markant sammenlignet med netstrøm, der stadig rummer fossil andel. Med et veldimensioneret system kan du køre 5.000-10.000 solkilometer årligt.
3. Større egenforbrug af solcellerne
   Uden elbil ender en stor del af produktionen ofte som eksport til elnettet – til lav spotpris. Lader du bilen midt på dagen, hæver du egenforbrugsgraden, så investeringen i panelerne betaler sig hurtigere.
4. Lavere belastning af elnettet
   Når solcellerne forsyner ladeboksen direkte, mindskes effektbelastningen fra nettet i de spidsbelastede timer. Det er ikke kun godt for samfundet, men kan også spare dig for udgifter til højere effekttariffer i fremtiden.
5. Optimal udnyttelse af husets elinstallation
   Kombinationen betyder, at hovedsikringer, kabler og måler belastes mere jævnt. Ved at programmere ladeboksen til at følge solproduktionen, undgår du unødvendige spidsbelastninger og kan ofte nøjes med eksisterende sikringsstørrelser.

Der findes i dag flere ladebokse med avanceret styring, som automatisk balancerer mellem solproduktion, husforbrug og nettilslutning. Overvejer du at få en elbil lader hjemme, kan det derfor betale sig at vælge en model, der understøtter såkaldt PV-overskudsopladning.

Resultatet er, at bilen oplades på den mest økonomiske og miljøvenlige måde, mens du udnytter hver eneste kilowatt-time fra taget – og det er win-win for både husholdningsbudgettet og klimaet.

Forudsætninger og dimensionering i praksis

Inden du bestiller ladeboks og booker installatør, er det afgørende at lave en realistisk gennemgang af husstandens el-setup og dit kørselsmønster. Følg trinene herunder, så undgår du både forsinkelse, overdimensionering og ubehagelige ekstraregninger.

1. Start ved målerens hovedsikringer
   • De fleste villaer har 3 × 25 A eller 3 × 35 A. Kig efter ampere-tallet på sikringsholderne eller i din tilslutningsaftale.
   • En tommelfingerregel siger, at du højst må belaste 80 % kontinuerligt. Har du 3 × 25 A, giver det ca. 400 V × 25 A × √3 × 0,8 ≈ 13,8 kW total belastning til HELE huset.
   • Mål eller estimer de tunge forbrugere (kogeplader, varmepumpe, sauna, osv.) for at finde ud af, hvor meget strøm der reelt er tilbage til bilen midt på dagen, hvor solcellerne producerer.
2. 1-fase eller 3-fase ladning?
   • Har du kun én ledig sikring, kan du vælge en 1-fase-opkobling (op til 7,4 kW ved 32 A). Fordel: Lader ved lav solstyrke ned til 1,4 kW. Ulempe: Længere ladetid.
   • Med 3-fase og dynamisk fasestyring kan ladeboksen automatisk skifte mellem 1 og 3 faser afhængigt af soloverskud og husforbrug – det giver oftest højere sol­egen­forbrug.
3. Kend din solcelleeffekt (kWp)
   • Skriv den installerede effekt ned (fx 6,0 kWp). Det er udgangspunktet for al dimensionering.
   • Læg gerne inverterlog eller årsrapporter ved – de viser, hvor meget strøm der reelt kommer ud i skuldersæson (forår/efterår) og midt om sommeren.
4. Beregn dagligt kørselsbehov

   Regneeksempel

   Parameter	Eksempelværdi	Kommentar
   Daglig pendling	40 km	Kørsel husstandsgennemsnit
   Bilens forbrug	0,18 kWh/km	Typisk elbilværdi i DK
   Energi til opladning	7,2 kWh	40 km × 0,18 kWh

   Med lade- og inverter-tab (≈10 %) bør du planlægge ca. 8 kWh solstrøm pr. dag.

5. Sæson­justér forventet ladeeffekt

   Eksempel på timeproduktion pr. installeret 1 kWp (middel pr. skyfri dag)

   Sæson	Kl. 12	Kl. 10 & 14	Kl. 8 & 16
   Sommer (jun-aug)	0,9 kW	0,6 kW	0,2 kW
   Skulder (apr/maj & sep)	0,7 kW	0,4 kW	0,1 kW
   Vinter (nov-feb)	0,3 kW	0,15 kW	0,05 kW

   Har du 6 kWp, kan du altså forvente ca. 6 kWp × 0,9 kW = 5,4 kW øjeblikkelig topeffekt midt på en solrig sommerdag – rigeligt til 3-faset 6 kW opladning. I vintermånederne skal du dog supplere med netstrøm eller tidsstyre til billige natpriser.

6. Tjek kabeltræk og placering
   • Længde: Over 15-20 m vælg typisk 6 mm² kobber (3-fase) for at holde spændingsfald <3 %.
   • Placering: Optimér for kortest vej fra tavle til ladeboks, men overvej samtidig vejrbeskyttelse, adgangsforhold og parkering (for- vs. baglås på bilen).
   • Fremtidssikring: Træk evt. ekstra rør eller et 10 mm² kabel, hvis du drømmer om 22 kW eller V2H senere.

Med disse data i hånden kan du – eller din elektriker – regne på, hvor kraftig en lader der giver mening, hvor ofte du vil kunne lade kun på sol, og om hovedsikringerne kan klare belastningen uden dyr forstærkning af stikledningen.

Valg af ladeboks og styring

En god ladeboks til et solcellehjem skal mere end bare levere strøm til bilen; den skal kunne tale sammen med både inverter, husinstallation og elnet. Her er de vigtigste egenskaber du bør have på checklisten, før du trykker ”køb”.

1. Pv-overskudsopladning

• Funktionen gør det muligt kun at lade, når solcellerne producerer mere strøm, end huset selv bruger.
• Har boksen en indbygget solmodus, kan du ofte vælge mellem:
  1. 100 % sol: Kun ren overskudsstrøm – ideelt når bilen holder længe.
  2. Mikset: Solen prioriteres, men grid supplerer, hvis effekten falder under et minimum.
  3. Boost: Starter på sol og skifter automatisk til fuld neteffekt ved tidsfrist.
• Tjek at boksen kan måle eksport/import i realtime (typisk via ekstern energimåler eller CT-klemmer).

2. Dynamisk lastbalancering (load balancing)

• Sikrer, at hovedsikringen ikke ryger, når komfur, varmepumpe og bil vil have strøm samtidigt.
• Boksen justerer ladeeffekten hvert par sekunder ud fra husets øjeblikkelige forbrug.
• Er afgørende i ældre huse med 25 eller 35 A hovedsikring.

3. Automatisk fase-skift (1 ↔ 3)

• Når solproduktionen er lille (vinter, skyer), kan 3-faset opladning kræve mindst 4,1 kW (6 A pr. fase), hvilket ofte overstiger overskuddet.
• En boks med fase-skift kan gå ned på 1-fase og helt ned til 1,4 kW (6 A total), så du får maksimal selvforbrugsgrad.
• Sørg for at både bilen og boksen understøtter funktionen; nogle bilmodeller låser sig til den fase, opladningen startes på.

4. Hjemme-energi­styring (hems)

Vil du integrere bilen i en større energi­strategi med varmepumpe, batteri og smarte elpriser, kræver det et åbent økosystem.

HEMS-mulighed	Fordel	Eksempel
Indbygget cloud-portal	Ingen ekstra hardware, app klar fra dag ét.	Easee, Zaptec, Wallbox
Gateway til 3. part	Kan kobles til Home Assistant, IFTTT m.m.	Fronius Wattpilot + Solar.web
Åben software (Docker/Node-RED)	Fuldt DIY, potentielt gratis, maksimal fleksibilitet.	OpenEVSE, go-e Charger + MQTT

5. Åbne protokoller & api’er

• Modbus TCP/RTU: Udbredt i invertere (SMA, Fronius, Huawei). Let at logge og styre.
• OCPP 1.6/2.0: Standarden for ”lade-backends”; giver mulighed for at skifte operatør eller køre lokalt.
• REST/JSON eller MQTT API: Gør det simpelt at lave egne dashboards og automatiseringer.
• Spørg efter officielle API-docs – nogle fabrikanter kræver licensgebyr.

6. Rcd-type – Sikkerhed først

• Elbiler kan generere lifesaver-strømme (>6 mA DC), som lammer almindelige fejlstrømsafbrydere.
• Du har to muligheder:
  1. Type B-fejlstrømsafbryder i tavlen (dyr, men universel).
  2. Type A-EV + DC-detektering indbygget i ladeboksen (billigere installation).
• Sikre dig, at installatøren dokumenterer, hvilken løsning der er valgt.

7. Kompatibilitet med din inverter

Selv om PV-opladning oftest styres via ekstern måler, kan direkte dialog med inverteren give hurtigere og mere præcis regulering.

• Tjek, om producenten har en officiel partner-liste. Ex.: Fronius Wattpilot ↔ Fronius Symo/Gen24, SMA EV Charger ↔ SMA Sunny Tripower.
• Undgå proprietære låse-kneb: Hvis boksen kun fungerer med én invertertype, begrænser du fremtidige opgraderinger.
• Firmwareopdateringer: Sørg for, at både inverter og ladeboks kan auto-opdatere via nettet – gerne med ”rollback” i tilfælde af fejl.

Opsummeret bør du vælge en ladeboks, som kan følge dine solstråler helt ned til sidste kilowatt-time, beskytte husets sikringer og give dig frihed til at justere og udvide energisystemet i fremtiden. Brug ovenstående punkter som indkøbsliste, og du undgår dyre fejlklik i webshoppen.

Integration med inverter og energistyring

Når ladeboksen skal spille gnidningsfrit sammen med husets solcelle­anlæg, er selve “limen” den rigtige integration mellem inverter, energimåler(e) og ladeboks. Her er de vigtigste trin og faldgruber:

1. Forbindelser og målepunkter

1. CT-klemmer eller separat energimåler
   Formål: At registrere nettets import/eksport i real-tid.
   
   • Placér klemmerne omkring hovedindgangen (før fordelingstavlen), så al strøm – både ind og ud – registreres.
   • Undgå at placere CT’er efter solcelle­strengen, ellers “ser” systemet ikke egetforbruget korrekt.
   • Flere producenter (f.eks. Fronius Smart Meter, Shelly 3EM, Huawei DTSU666) kan sende data via Modbus TCP/RTU videre til ladeboksen eller et centralt HEMS.
2. Direkte datalinje til inverteren
   Har din ladeboks en officiel integration til din inverter (f.eks. Easee ↔ SMA, Zaptec ↔ SolarEdge)? Brug altid den, da du derved får:
   • Højere opløsningsdata (sekund- eller sub-sekund-niveau).
   • Mindre risiko for måleafvigelse mellem inverter og ladeboks.

   Mangler der officiel støtte, kan et åbent API eller OCPP-broker være løsningen, men kræver ofte DIY-opsætning.

2. Logik for prioritering

Et godt HEMS lader dig definere klare regler for, hvem der får de dyrebare watt først.

Scenario	Prioritet	Recommended Setting
Solproduktion < husforbrug	Hus 1️⃣, Bil 2️⃣	Deaktiver PV-prioritet eller sæt minimumsladestrøm < husets baseload.
Solproduktion ≈ husforbrug	Dynamisk	Aktivér “load balancing” og tillad fase-skift til 1-fase 6 A (≈1,4 kW).
Solproduktion > husforbrug	Bil 1️⃣, Hus 2️⃣, Net 3️⃣	Maximer ladestrøm til 16 A/3-fase eller så meget inverteren kan levere.

3. Undgå uønsket eksport til nettet

• Spærre-område (export limit) på inverteren: Sæt fx 0 W eller 100 W, så inverteren begynder at “strangle” produktionen, hvis bilen ikke kan følge med.
• Ramp-time: Nogle invertere har 5-10 sek. forsinkelse før de regulerer ned. Sørg for, at ladeboksen kan buffere strøm i dette interval, ellers risikerer du korte peaks til nettet.
• Min. ladestrøm: 6 A er typisk laveste tilladte; alt under vil give hak i produktionen og sende overskud ud på elnettet.

4. App- & firmware-synkronisering

1. Central styring: Beslut hvor “sandheden” ligger – i inverter-appen, ladeboksens egen app eller et 3. parts HEMS (Home Assistant, Tibber Pulse, True Energy mfl.). Undgå at aktivere sol-prioritet flere steder samtidig.
2. Firmware management:
   • Slå auto-opdatering til, men planlæg den uden for ladeperioder for at undgå afbrydelser.
   • Hvis inverter og ladeboks ikke opdateres i takt, kan Modbus-registres ændre sig – tjek changelogs før opdatering.
3. Heartbeat & fallback: Konfigurér fail-safe; mister ladeboksen data fra måleren, skal den gå til lav eller pause i stedet for fuld effekt. Derved undgår du import af dyr netstrøm.

5. Tjekliste før du trykker “start”

• Er CT-klemmerne monteret i korrekt strømningsretning? (Check fasepilen!)
• Svarer energimåleren til netoperatørens reference – maks. ±2 % afvigelse.
• Er Modbus-adresse, baudrate og parity ens i alle enheder?
• Har du lavet en dummy-lasttest (tænd elkedel) og verificeret, at ladeboksen aftrapper?
• Er alle apps logget ind med samme konto, så de kan dele historik og statistikker?

Når ovenstående spiller, vil du opleve, at bilen trækker nøjagtigt det overskud, tagets paneler leverer – hverken mere eller mindre – og at dit hjem forbliver førsteprioritet i energikøen. Resultatet er maksimal egenforbrug­sgrad og minimal regning fra netselskabet.

Installation og danske regler

Inden du sætter ladestikket i væggen, er der en række lovkrav og standarder, som skal være på plads. Følger du dem fra starten, undgår du ikke alene bøvl med forsikring og netselskab – du øger også sikkerheden for dig selv og din bolig.

1. Autoriseret elinstallatør er et must

• Alt fast elarbejde over 250 V skal udføres, kontrolleres og dokumenteres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed jf. Bekendtgørelse om autorisation af elinstallatører (BEK nr. 1590 af 13/12/2018).
• Ladeanlæg > 11 kW (3×16 A) skal tilmeldes dit netselskab; de fleste installatører gør det digitalt via Energistyrelsens installationsblanket.
• Installatøren udsteder en installationsattest, som du bør gemme sammen med fakturaen – den efterspørges ofte af forsikringsselskabet ved brandskade.

2. Korrekt dimensionering af kabler og sikringer

Ladeeffekt	Strømstyrke	Foreslået kabel (Cu)	Sikring
7,4 kW (1×32 A)	32 A	5G6 mm²	35 A gG eller C32
11 kW (3×16 A)	16 A	5G4 mm²	20 A gG eller C16
22 kW (3×32 A)	32 A	5G10 mm²	35 A gG eller C32

Tabellen er vejledende og forudsætter <30 m kabel. Længere stræk kræver større tværsnit for at holde spændingsfaldet under 3 % (DS/HD 60364-5-52).

3. Jord og fejlstrømsbeskyttelse

1. RCD (HPFI) type A-EV eller type B skal installeres for at håndtere DC-lækstrømme op til 6 mA. De fleste moderne ladebokse har en indbygget DC-overvågning på 6 mA; i så fald er en ekstern type A-RCD nok.
2. Er der ingen DC-overvågning i boksen, skal du bruge en type B-RCD (dyrere). Få installatøren til at dokumentere, hvilken løsning der er valgt.
3. Jordingen skal måle < 100 Ω. Typisk etableres et jordspyd tæt på ladeboksen, hvis husets hovedjord ikke er tilstrækkelig.

4. Udendørs vs. Indendørs placering

• IP-klassificering: Minimum IP54 udendørs, så boksen tåler regn og blæst.
• Montér i skygge, gerne nord-/østvendt facade, så elektronik og kabel ikke overophedes om sommeren.
• Kort kabelvej: Jo kortere AC-kabel til bilens ladestik, desto mindre slitage og lavere omsætningstab.
• Frost & minusgrader: Sørg for at kabelophæng og stik er fri af sne/is – vælg en model med varmekompenseret RFID-læser, hvis den monteres i carport.

5. Dokumentation og vedligehold

Installatøren skal levere:

• Skematisk diagram over tilslutning og sikringsgruppe.
• Testmålinger (RCD-test, isolation og jordmodstand).
• Tilmeldingskvittering fra netselskabet (hvis > 11 kW).
• Manualer og firmware-instruktioner til ladeboksen.

Gem det hele digitalt, og opdater firmware mindst én gang om året for at overholde CE-krav og cybersikkerhed.

6. Netselskabs- og myndighedskrav du skal kende

• Effekttariffer (T2/T3): Fra 2024 faktureres du for høje samtidige laster. Dynamisk loadbalancering i ladeboksen kan reducere gebyret.
• Tilbagelevering af overskud: Ønsker du 0-eksport, skal inverter og ladeboks kunne kommunikere via Modbus eller styringssignal. Netselskabet kan kræve verifikation.
• Power Quality-grænser: Harmonik og flimmer fra hurtig fase-skift må ikke overstige DS/EN 50160. Det kontrolleres ved stikprøve; brud kan medføre påbud om ombygning.

Med den rette installation er du klar til at udnytte din solstrøm fuldt ud – uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller lovgivning.

Smarte opladestrategier og økonomi

Det første skridt er at fortælle ladeboksen, hvornår den må trække strøm fra nettet, og hvornår den kun må bruge soloverskud.

1. Soltid (kl. 10-16 om sommeren, kl. 11-14 om vinteren)
   • Indstil ladeboksen til PV-prioritet, så der kun oplades, hvis huset netto eksporterer.
   • Sæt en minimumseffekt (typisk 1,4 kW på én fase), så opladningen ikke stopper og starter hele tiden ved skygge eller skyer.
2. Net-tid (nat/aftener)
   • Aktiver tidsplan for billig netstrøm (f.eks. kl. 00-05).
   • Tillad 3-faseladning, så bilen kan fyldes hurtigt, hvis sol ikke slog til i løbet af dagen.
3. Weekendlogik
   • Mange kører mindre i weekender; udvid derfor solvinduet og begræns nettet endnu mere – ofte kan man nå 100 % på ren sol lørdag/søndag.

Kombinér med dynamiske elpriser og tariffer

Har du spotafregnet el eller fleksibel tarif, kan du spare ekstra:

• Prisdrevne triggers: Lad først, når timeprisen er under fx 0,60 kr./kWh og der ikke er eget soloverskud.
• Tarifvinduer: Netselskaber kører ofte spidslasttillæg 17-20; undgå netladning der.
• Automatisering: Mange HEMS-systemer (f.eks. Home Assistant, True Energy eller Tibber) kan hente både spotpris og tarif og sætte ladeboksen på stand-by.

Minimums-ladning til daglig pendling

Du vil ikke løbe tør for strøm, hvis solen svigter. Definér derfor et SOC-gulv (State of Charge):

Aktivitet	Praktisk eksempel
Daglig pendling	50 km × 0,18 kWh/km ≈ 9 kWh
SOC-gulv i sommerperioden	20 % (≈ 12 kWh på 60 kWh batteri)
SOC-gulv i vinterperioden	35 % (≈ 21 kWh) pga. højere forbrug og mindre sol

Hvis bilen er under gulvgrænsen ved hjemkomst, starter ladeboksen straks – uanset elpris – men stopper igen, når gulvet er nået. Resten af opladningen kan så ske efter sol eller billig spot.

Sæson- og vejrprognosebaseret styring

Solproduktionen skifter dramatisk mellem juni og december. Derfor giver det mening at bruge prognoser:

1. Dag-til-dag vejr-API: Integrér fx DMI’s solskinsprognose i HEMS. Jo flere soltimer i morgen, desto mere kan nattenettiden reduceres.
2. Sæsonprofiler: Lav to sæt tidsplaner – sommer (april-september) og vinter (oktober-marts) – og skift automatisk.
3. Ladeeffekt-skift: Tillad 1-faseladning om vinteren, når solproduktionen sjældent overstiger 2 kW, og 3-faseladning om sommeren, hvor 6-10 kW ofte er muligt.

En simpel business case

Nedenstående beregning viser, hvordan strategierne kan betale sig for en gennemsnitlig husstand.

	Uden styring	Med smart styring
Årligt km-forbrug	15 000 km
Energibehov til bil	2 700 kWh (0,18 kWh/km)
Andel solstrøm til bilen	25 %	60 %
Gennemsnitlig netpris inkl. tarif	2,50 kr./kWh	2,00 kr./kWh (lavprisvinduer)
Pris solstrøm	0,70 kr./kWh (mistet nettoafregning)
Årlig ladeomkostning	(0,75 × 2 700 × 2,50) + (0,25 × 2 700 × 0,70) = 5 268 kr.	(0,40 × 2 700 × 2,00) + (0,60 × 2 700 × 0,70) = 3 078 kr.
Besparelse	≈ 2 190 kr./år

Investerer du fx 4 500 kr. i lastbalancerings-modul og HEMS-licens, er tilbagebetalingstiden under 2,1 år. Samtidig stiger egenforbrugsgraden af sol fra 35 % til 55 – 60 %, hvilket giver ekstra værdi, når nettoafregningen udfases.

Gode huskeregler

• Hold øje med loggeren: Tjek månedligt, om ladeboksen virkelig slukker på de dyre timer.
• Opdater firmware: Nye funktioner til prisstyring og PV-prioritet frigives løbende.
• Tilpas SOC-gulv: Skal du pludselig på langtur, hæv gulvet dagen før via appen.

Med de rigtige opladestrategier kan du altså både køre grønnere og skære tusindvis af kroner af dit årlige bilbudget – helt uden at gå på kompromis med komforten.

Udvidelser: hjemmebatteri, V2H/V2G og løbende optimering

Et stationært batteri kan hæve din egenforbrugs­procent markant og dermed øge værdien af både solcelleanlæg og elbil. Overvej især et batteri hvis:

1. Du ofte producerer mere solstrøm midt på dagen end bilen kan nå at sluge.
2. Dit husholdningsforbrug ligger i de sene aftentimer (madlavning, vask, varmepumpe).
3. Du har dynamiske elpriser og vil undgå at købe dyr strøm om aftenen.
4. Hovedsikringen er lille, så batteriet kan hjælpe med at peak-shave høje belastninger.

Scenarie	Døgnforbrug hus (kWh)	Døgnforbrug bil (kWh)	Anbefalet batteri (kWh)
Lille hus, kort pendling	6	4	5-7
Familiehus, mellem pendling	10	8	10-13
Stort hus, stor pendling	15	15	15-20

Regn med 1-1,5 × døgnbehovet, men lad investeringen styre: hver ekstra kWh batteri koster ca. 4 000-5 000 kr. inkl. moms og installation.

Samspillet med bil og hus

• Prioritet: Sæt HEMS / app til først at dække husholdning, dernæst oplade bil, og til sidst fylde batteri.
• Peak-shaving: Batteriet kan aflaste hovedsikringen, så du kan lade bilen hurtigere uden netselskabet kræver opgradering.
• Backup: De fleste danske batterier giver kun backup på enkelte faser; tjek inverterens ø-driftsfunktion hvis du ønsker nødforsyning.

Perspektiver: V2h og v2g

Elbiler med bidirektionel CCS eller CHAdeMO kan fungere som midlertidigt batteri.

• V2H (Vehicle-to-Home) – bilen forsyner huset i spidsbelastning eller strømafbrydelse. Kræver kompatibel bil + DC-lader (ISO 15118-2 eller -20).
• V2G (Vehicle-to-Grid) – du sælger strøm tilbage og tjener på fleksmarkedet. Foreløbig pilotprojekter i DK, men Energinet åbner for FCR-D i 2025.
• Regn med 3 000-6 000 ekstra cyklusser på bilbatteriet over 10 år – stort set uden nævneværdigt kapacitets­tab ifølge nyere studier.

Løbende overvågning & kpi’er

Brug inverterportal, ladeboks-dashboard eller Home Assistant til at logge:

1. kWh fra sol til bil – viser hvor meget gratis kilometer du kører.
2. kWh fra sol til batteri – hjælper med at justere batteristørrelse.
3. Kr. sparet pr. måned – strømpris (indkøb + tariffer) minus eksportbetaling.
4. CO₂-besparelse – antag 230 g / kWh for dansk netstrøm som reference.

Sæt alarmer for batteri-SOC < 10 %, neteksport > 1 kWh/time eller ladefejl ≥ 3 på en uge.

Vedligehold og fejlfinding

• Firmware: Opdater inverter, ladeboks og batteri mindst hvert kvartal for at få nye algoritmer til PV-prioritering og V2H.
• Batteritemperatur: Sørg for ventilation; lithium-jern-fosfat (LFP) ynder 10-30 °C.
• Kommunikationsfejl: Tjek Modbus-TCP/IP-forbindelser og Wi-Fi-dækning – 80 % af supportcases skyldes netværksudfald.
• Ubalance mellem faser: Hvis inverteren er 3-faset men bilen kun lader 1-faset, kan fase-skift i ladeboksen eller batteriinverter afhjælpe.
• Høj stand-by-effekt: Et ældre batteri-BMS kan bruge 40-50 W døgnet rundt; optimer ved at slukke i vintermåneder uden sol.

Med den rette opsætning kan hjemmebatteriet, bilen og solcellerne arbejde som ét samlet energisystem, der både sænker dine elregninger og dit klimaaftryk – og gør dig mindre afhængig af spotpriser og netselskab.